Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Generalforsamling 2026

marts 26 Kl. 18:3022:30

Der indkaldes til ordinær generalforsamling i Lidenlund Veteranbilklub

torsdag d. 26. marts 2026 kl. 18.30.

Generalforsamlingen afholdes i De frivilliges hus, Vasen 14 Lemvig

 

Dagsorden iflg. vedtægterne.

Forslag/spørgsmål skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Endelig dagsorden udsendes en uge før generalforsamlingen.

Lidenlund Veteranbilklub er vært ved et par stykker smørrebrød med tilhørende drikkevarer samt kaffe og kage.

Af hensyn til fortæringen er tilmelding nødvendig senest torsdag, d. 19. marts.

Dette gøres ved besvarelse af denne mail.

 

Hvis du har lyst til at lægge et stykke arbejde i bestyrelsen eller måske kan foreslå en, der vil stille op, hører vi gerne om det snarest muligt.

 

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

ENDELIG DAGSORDEN.

Ordinær generalforsamling

   Torsdag d. 26. marts 2026 kl. 18.30.

                       i De frivilliges hus, Vasen 14 Lemvig

 

1:Valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslår Jesper Pedersen

1a Valg af referent.

Bestyrelsen foreslår Lilian Nielsen.

  1. b. Dirigenten udpeger 2 stemmetællere
  2. Formandens beretning
  3. Godkendelse af regnskabet
  4. Fastsættelse af kontingent for 2026.

Bestyrelsen foreslår uændret 250 kr.

  1. a. Valg af bestyrelse:

2 personer på valg:

Henny Larsen – ønsker ikke genvalg

John Andersen – modtager genvalg

  1. Valg af 1. og 2.suppleant
  2. Jesper Pedersen – modtager genvalg
  3. Ryan Haras – modtager genvalg
  4. Valg af revisor

Kjeld Nedergaard Hansen, modtager genvalg.

  1. Indkomne forslag.

Bestyrelsen vil gerne bede jer om inden generalforsamlingen at tænke over flg. to indlæg.

1:Dækspark på havnen.

Vi vil i bestyrelsen gerne have en tilkendegivelse fra medlemmerne omkring afholdelsen af dækspark. Hidtil har vi afholdt det fra april til september foran Restaurant Luna. Onsdag i lige uger og torsdag i ulige uger. I juli har det været torsdag i alle uger, for at få det til at passe sammen med LTHT’s (turistforeningens) solnedgangssang.

 

Der er til disse aftner kommet mellem 1 og 32 biler. Fra vores egen klub mellem 1 og 24 biler. Langt de fleste gange er der kommet mellem 4 og 7 biler.

Det er ikke mange, når klubben vel uden problemer kunne stille med 45 biler.

Det repræsenterer heller ikke klubben særlig godt i forhold til de mennesker, der tager på havnen for at se vores biler.

 

Vi vil gerne at medlemmerne tager stilling til, om der er for mange dækspark aftner?

Måske skulle vi nøjes med 1 – 2 aftner i måneden og så alle torsdage i juli måned sammen med solnedgangs-sangaftnerne?

Alternativt om medlemmerne synes, vi helt skal stoppe med dækspark og så måske foretage os noget andet – eller intet?

I må gerne komme med forslag til, hvad I synes skal være i stedet for dækspark.

Eller er det bare sådan, at vi må konstatere, at medlemmerne er blevet så ”gamle”, at bilerne er sat i garage og højst bliver luftet en søndag i godt vejr?

 

2:Lidenlundløbet.

De sidste 2 år har vi forsøgt at lave et rigtigt løb med opgaver, hvor der gives point for udførelsen. Og vi har så på baggrund af det kunnet uddele præmier til 1., 2. og 3. pladsen.

Turene er som altid begyndt med møde og udstilling af biler på Torvet i Lemvig

Derefter blev medlemmerne sendt ud på tur ad ruter, vi ikke tidligere har brugt, for at vise noget andet af den natur vi har i Vestjylland, end hvad vi før har kørt i.

Sidste år prøvede vi også at afslutte turen med spisning et nyt sted.

Første år deltog der 18 biler. Heraf 3 gæster udefra.

Andet år deltog 7 biler. Heraf 1 gæst udefra.

Der var 3 mere begge år, der blev udstillet på torvet.

 

Da det er et rimeligt stort arbejde, at lave sådant et løb, står forholdet af deltagende biler ikke mål med arbejdet.

 

Derfor spørger vi medlemmerne, om der er flere, der har lyst til at deltage?

 

Eller vi skal lægge det nye initiativ i graven?

 

Eller gå tilbage til udstilling på torvet og så en tur rundt i nærområdet med en ”førerhund” forrest?

 

  1. Eventuelt.

Detaljer

  • Dato: marts 26
  • Tidspunkt:
    18:30 – 22:30

Sted